Introduktion til KompetenceBarometret
Hvad er KompetenceBarometret
KompetenceBarometret er et analyseredskab baseret på 41 spørgsmål, der stiller skarpt på organisationens kompetenceudvikling. Organisationens medarbejdere besvarer spørgsmålene via internettet. Besvarelserne er anonyme, og resultaterne vises i grafer, som giver et hurtigt og visuelt billede af medarbejdernes oplevelse af organisationens arbejde med kompetenceudvikling.
KompetenceBarometret spørger ind til 5 væsentlige temaer, som spiller ind på organisationens arbejde med og medarbejdernes muligheder for kompetenceudvikling:
- Strategisk planlægning
- Medarbejderudviklingssamtalen
- Udvikling
- Samarbejde
- Effekt
Ud over de 5 temaer har institutionen mulighed for selv at tilføje nogle supplerende spørgsmål om kompetenceudvikling. Det kan være om aktiviteter, der er iværksat i institutionen inden for kompetenceudvikling - eksempelvis indførelsen af et nyt koncept for medarbejderudviklingssamtalen eller mentorordning for nyansatte.
Hvad kan KompetenceBarometret
- Give et indblik i hvordan institutionen arbejder strategisk og systematisk med kompetenceudvikling.
- Give et billede af medarbejdernes opfattelse af organisationens arbejde med kompetenceudvikling.
- Skabe et grundlag for dialog om hvordan institutionen arbejder med kompetenceudvikling og kan forbedre dette arbejde.
- Beskrive vilkårene og forudsætningerne for arbejdet med kompetenceudvikling i organisationen.
- Hjælpe organisationen med at opfylde kravet til de statslige institutioner og virksomheder om at lave en samlet kompetenceudviklingsplan.
- Hjælpe med at målrette fremtidige kompetenceudviklingstiltag i organisationen.
- Måle udviklingen/effekten af kompetenceudviklingsaktiviteterne i organisationen i forhold til tidligere besvarelser ved gentagen brug af KompetenceBarometret.
KompetenceBarometret er således et dialogværktøj, der kan skabe grundlag for debat om, hvordan organisationen her og nu arbejder med kompetenceudvikling, og hvordan den kan forbedre dette arbejde fremover.
Hvem kan bruge KompetenceBarometret
KompetenceBarometret kan bruges af alle statslige institutioner og virksomheder, der ønsker en pejling på deres arbejde med kompetenceudvikling. Værktøjet kan benyttes af hele institutionen, samarbejdsudvalget, kontorenheder eller medarbejdergrupper.
For at sikre at institutionen er klar over, hvad KompetenceBarometret kan, og hvad det kræver af forberedelse og opfølgning, er det en god idé at lade repræsentanter for ledelse og medarbejdere afprøve værktøjet, inden det udbredes til de øvrige deltagere i enheden eller institutionen.
Hvad kræver værktøjet
- Organisationen skal gøre sig klart, hvad den vil med brugen af KompetenceBarometret - og kommunikere formålet med anvendelsen af værktøjet ud i organisationen inden brug.
- Der skal være én i organisationen, som påtager sig rollen som kontaktperson og én som tovholder.
- Det er en forudsætning, at alle deltagerne har en mailadresse i tilknytning til organisationen samt adgang til internettet i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet. Hvis institutionen ikke har adgang til nettet så klik her.
- Deltagerne skal afsætte ca. 1 time til udfylding af spørgeskemaet samt tolkning af resultaterne.
- Der skal være en opfølgning med gennemgang og diskussion af resultaterne bredt i institutionen, i den forbindelse er det muligt at benytte sig af en konsulent fra SCKK.
|
Differentiering af resultaterne
Resultaterne vises også for:
- Faggrupper
- Enheder
- Aldersgrupper
- Køn
- Anciennitet
Er der færre end 5 personer i en gruppe, vil en udspecificering ikke være mulig, da anonymiteten af besvarelserne da kan være svær at bevare. Det er muligt at kombinere (krydstabulere) de forskellige kategorier, således at man eksempelvis kan se, hvad yngre AC'ere i institutionen har besvaret. Men også her gør det sig gældende, at der skal være minimum 5 besvarelser, for at en graf bliver genereret.
|
Mulighed for at perspektivere resultaterne
Institutionen har mulighed for at holde sine resultater op mod gennemsnittet for staten, gennemsnittet for det ministerområde som institutionen hører under eller gennemsnittet for institutioner af samme størrelse som institutionen selv. Desuden kan man holde resultaterne for de enkelte enheder op mod det samlede gennemsnit for institutionen eller op mod de andre enheder i anonymisret form - ved at kontakte SCKK kan anonymiseringen ophæves.
Hvis institutionen har nogle samarbejdspartnere, som også har gennemført barometret, kan man kontakte SCKK for at få lavet en oversigt, hvor institutionerne kan se hinandens resultater evt. i anonymiseret form.
|
For mere viden om KompetenceBarometret se nedenståend links
|
Spørgsmål om KompetenceBarometret kontakt:
Seniorrådgiver Svend Erik Røpke Johansen
Tlf:33186992, e-mail: sej@kompetenceudvikling.dk
Statens Center for Kompetenceudvikling
Kristen Bernikows Gade 4, 2. sal
DK-1105 København K
Tlf:33186969
|
|
|